Ventelisten optagelse | A/B Humlebjerg

A/B Humlebjerg

Ventelisten

Optagelse på venteliste

For at blive optaget på Ventelisten udfyldes oplysningerne under punktet: Optagelse på venteliste.

Ventelistegebyr 150 kr. pr år, og indbetales samtidig med tilmeldingen. Prisen gælder for hele kalenderåret uanset hvornår man opskrives. Man er først optaget på ventelisten når gebyret er betalt.

Spørgsmål vedr. ventelisten rettes til: bestyrelsen@humlebjerg.dk

Regler for ventelisten

Man bliver skrevet op på ventelisten, fra den dato, hvor foreningen har modtaget korrekt udfyldt ansøgning, se Optagelse på venteliste og ventelistegebyr er betalt. Indtegnede på ventelisten skal herefter én gang årligt bekræfte deres ønske om at stå på ventelisten ved at indbetale kr. 150,- senest 1. februar pr efterfølgende år uanset dato for første indbetaling året forinden, idet de indtegnede ellers slettes. Der udsendes ingen reminder om betaling.

Betaling pr år fortsætter indtil man enten har købt en bolig eller ikke længere ønsker at stå på ventelisten. Betales gebyret ikke inden for den nærmere beskrevet frist, udgår man af ventelisten. Hvis man senere ønsker at blive skrevet op igen, starter man forfra “bagerst i køen”.

Erfaringen viser, at det godt kan betale sig at blive skrevet op før ens behov om en bolig i A/B Humlebjerg bliver aktuelt. Omvendt har det også vist sig, at det ikke er umuligt at komme i betragtning, selv om man står eller bliver skrevet op et stykke nede af listen, da de foranstående ikke altid ønsker at købe på det udbudte tidspunkt. Man kan godt takke nej til en tilbudt bolig, og bevare sin plads på ventelisten, hvis man fortsat betaler det årlige gebyr.

Når en andelshaver ønsker at sælge sin bolig, udbydes denne til en bestemt pris normalt til den 1. i en måned. Svarfristen er normalt 2 uger. Salg af boliger annonceres via den mail – som du har afleveret til os, og den udbudte bolig kan ses på vores hjemmeside. Ved ønske om køb skal man skriftligt svare bestyrelsen pr. mail og brev senest den angivne datoHvis man ikke er interesseret, skal man ikke rette henvendelse – man forbliver på ventelisten.

Er man på ventelisten, er det vigtigt, at man skriftligt meddeler ændring af kontakt informationer (navn, mail, mobilnummer) til foreningen. A/B Humlebjerg påtager sig intet ansvar for konsekvenserne af manglende eller ikke-opdaterede eller på anden måde forkerte oplysninger til ventelisten, ligesom foreningen heller ikke forsøger at “opspore” personer på ventelisten, som vi ikke kan komme i kontakt med umiddelbart ud fra de modtagne oplysninger om navn, adresse, tlf. eller lign.